|

LISE SEPTIMIUS KROGH
Stylist og boligskribent, samt forfatter til flere bøger, bla. Franske Forbindelser, Julealfabetet og Leverum.
KRISTIAN SEPTIMIUS KROGH
Fotograf med speciale inden for mad, bolig og akitektur.
Sammen levere de artikler til flere danske og udenlandske boligmagasiner. |
Denne smukke bog er tilegnet de mange, der har tabt deres hjerte til Italien. Det er en bolig-billedbog med en perlerække af storslåede boliger, men også meget mere. Igennem mere end et år har Lise og Kristian Septimius Krogh besøgt en række livsglade og spændende mennesker i Danmark og Italien- danskere med tilknytning til Italien og italianere med tilknytning til Danmark. Ens for dem alle er, at de hver især har levet drømmen om Italien fuldt ud og skabt sig en tilværelse med det bedste for de to kulture. Det er blevet til seksten dejlige reportager, der i ord og billeder på hver sin måde afspejler et lille stykke af Italien.
Kom med til en økologisk stenorvnbageri, et bronzestøberi og et marmorværksted. Oplev limoncellofabrikken i maj, basilikummarkerne og pestofremstilligen i juli, vinhøsten i september og plukning af oliven i oktober. Besøg flise importøren, familiehotellet og agriturismoen. Følg kunsternerlivet i byen, klosterlivet på bjergsiden og tag på kokkeskole på landet. Hils på restauratøren, akitekten og boligformidleren- og tag del i oplevelserne på gaden, på markederne osv. osv.
|